Diagnose- og terapeutiske metoder
Dette kapitel bør give Dem et overblik over forskellige undersøgelses- og behandlingsmetoder og forklare nogle vigtige termer. Herudover vil vi forklare i detaljer, hvordan 2 kemo-terapeutiske indgreb foregår.
Endoskopisk diagnoseproces og terapi
Ved endoskopi forståes undersøgelse af kroppens indre (spejl-/kikkertundersøgelse) ved hjælp af et optisk præcisionsinstrument - endoskopet.
Endoskopi-processen tjener både til konstatering og til behandling af sygdomme. For særlige undersøgelses- og behandlingsmål er der forskellige systemer med forskellige navne til vor rådighed, fx gastroskopet.
Undersøgelser og indgreb kaldes i overensstemmelse hermed, dvs: gastroskopi for undersøgelse af maven.
Følgende oplistning vil give Dem et overblik over endoskopiske standardundersøgelser eller -indgreb:
- gastroskopi
- colonoskopi
- bronchoskopi
- placering af fødesonder i maven
- ERCP
Røntgenafbildning af galdegange og galdeblære samt bugspytkanalerne, hvori der indsprøjtes et konstrastmedium ved hjælp af et duodenoskop. - placering af galde- og nyrespænderammer
En spænderamme er en selvudvidende endoprostese, en støtte af kunststof, som holder kanalstrukturer åbne. - endoskopisk vækstfjernelse og standsning af blødning.
Radiologisk diagnoseproces og terapi
Ud over alle røntgen-standardundersøgelser udfører vi følgende diagnose- og terapeutiske processer i vor radiologiske afdeling:
- tyktarms-kontrastafbildning
(radiografi af tyktarmen ved indføring af kontrastmedium) - fødevarepassage
(røntgen-kontrastundersøgelse af mave, tolvfinger- og tyndtarmen ved hjælp af "dikontrastmetoden") - kargrafi
Røntgenafbildning af (blod)kar efter indsprøjtning af et kontrastmedium. - Karundersøgelsesmetoder kan også være:
- flebografi
(afbildning af årer efter direkte punktering af en håndrygs- eller fodåre). - digital subtraktionskargrafi
(røntgen-kontrastafbilding af kar, hvorunder afbildningen, der kan forstyrre andet kropsvæv, nedtones efter en speciel metode). - angioplasti
(en kirurgisk proces under en kargrafi, der skal fjerne kar, som er forsnævrede på et kort stykke - stenose. De snævre passager i et kar udvides ved hjælp af en oppustet ballon i et kateter - kateterudvidelse). - placering af arteriekateter for kemoterapi
(yderligere information: se "Kemoterapeuriske indgreb") - hud*-galdedræn
(oprettelse af et galdeudløb) - hud-nyrerør (nephrostomi)
(oprettelse af et rør (fistel) af nyrebækken ved punktering; i denne sammenhæng er "fistel" en terapeutisk oprettet forbindelse mellem kropshuler eller hule organer med hin- anden eller med kroppens overflade.
Immunterapi
Ved immunsystemet forstår vi kroppens identifikations- og forsvarsmekanisme. Ved hjælp af immunterapien påvirkes den defekte immunologiske reaktion af stoffer.
Under vækstterapien anvender vi især følgende:
- Interferon (IFN)
- Interleukin-2 (ILN - 2)
- Misteltens- og brisselpræparater.
Anti-hormonterapi
Ved antihormoner forstår vi naturlige eller syntetiske moddele af hormoner (antagonister). Under svulstbehandling anvendes antihormoner i tilfælde, hvor specifikke hormone fremskynder væksten.
Kemoterapi
Hvad er kemoterapeutiske midler og cytotoksiske stoffer?
Kemoterapeutiske midler er en kollektiv betegnelse for naturligt forekommende og for syntetisk producerede midler, som har en skadevoldende indvirkning på ætiologiske midler eller vækstceller.
I vækstterapien anvendes især cytotoksiske stoffer, som forhindrer eller i det mindste hæmmer celledelingen betydeligt.
Hovedmålet for anvendelse af cytotoksiske stoffer er derfor dele af alle vækstceller, som er ved at vokse og således er i celledelingsstadiet.
Uheldigvis er cytotoksiske stoffer ikke blot effektive over for vækstceller, men de beskadiger også raske celler. Som resultat heraf har vi evt. bivirkninger, der kan opstå ved behandling med cytotoksiske stoffer.
Skelnen mellem system- og regional kemoterapi
I den videste forstand har system-kemoterapi med hele kroppen at gøre.I modsætning hertil er regional kemoterapi en mere specifik form for behandling med cytotoksiske stoffer.
Den store fordel ved regional kemoterapi er, at en svulst bekæmpes mere effektivt, fordi:
- koncentrationen af de cytotoksiske stoffer kan forhøjes i det pågældende organ eller del af kroppen.
- der opnåes således en mere effektiv skadevirkning på svulsten.
- især bivirkninger kan reduceres væsentligt ved denne metode.
Kemoterapeutisk indgriben
Nu vil vi gerne præsentere Dem for 2 specielle kemoterapeutiske metoder, der kun udføres på vort hospital.
Kargrafisk kateter
Denne metode gør det muligt for os at indsætte de cytotoksiske stoffer lige præcist i det område af kroppen, der er angrebet af en svulst eller dennes videreførsel via blodbanen.
Efter en lokalbedøvelse - normalt i brystkassen - punkterer vi arterien og indsætter under røntgenkontrol et meget tyndt rør, karkateret, i den arterie, der forsyner svulsten med blod, fx leverarterien.
Under røntgenkontrol indsprøjter vi et kontrastmedium. Herved kan vi se kar"træet", og vi kan kontrollere katerets korrekte position.
Når vi har fået dette kateter i rette position, vil vi indsprøjte det kemoterapeutiske middel, der så vil flyde med blodstrømmen til svulstdannelsen.
Da terapien for det meste skal fortsætte i nogle dage, skal kateteret blive i arterien. Der anvendes et kompres i brystkassen, som forhindrer sekundære blødninger og blodansamlinger. Det kemoterapiske middel administreres så ved egnede infusioner med korte mellemrum. Som permanent infusion anvender vi et antikoagulerende middel (Heparin), således at karrene ikke lukker, og så kateteret ikke blokeres.
Når kateret er i arterien, skal patienten blive roligt i sengen. Især, når overkroppen løftes, eller når patienten vender sig om på den anden side eller om på maven, er der en stor risiko for, at kateteret glider ud af stilling. Samtidigt skal det pågældende ben altid være udstrakt, så kompresset forbliver effektivt.
Efter at terapien er endt, fjerner doktoren kateteret. Efter en kort manuel sammentrykning af det punkterede sted anvendes kompresset igen. Det skal sidde i 24 timer, hvorunder patienten stadig skal blive i sengen
Kirurgisk terapi
I svulstkirurgien bruger vi så blide og blodsparende teknikker som muligt.
Vi opererer ligeledes endoskopisk, forudsat, at symptomerne tillader det.
For eksempel udføres indgreb i blæren om muligt transurethralt, dvs: gennem urinlederen.
Dette gøres med et cystoskop. Metoden kaldes cystoskopi.
Følgende liste giver Dem et overblik over vort brede kirurgiske spektrum:
- Fjernelse af skjoldbruskkirtel
- Fjernelse af lymfeknuder
- Indgreb for at bevare brystet
- Fjernelse af brystet
- Hudtransplantation,
hvor hud fra omliggende områder "svinges over" huddefekten. - Fjernelse af spiserør
- Delvis fjernelse af lunge
Fjernelse af lungelap
Fjernelse af lunge - Fjernelse af mellemgulv
- Fjernelse af mave
- Fjernelse af bugspytkirtel
- Delvis fjernelse af lever
Fjernelse af halvdel af lever. - Gennemgang eller rekonstruktion af galdegang
- Fjernelse af tyndtarm
- Fjernelse af tyktarm
- Fjernelse af endetarm
- Fjernelse af nyre
- Delvis fjernelse af blære
- Cystectomi:
- Total cystectomi: fjernelse af hele urinblæren
- Udvidet cystectomi: yderligere fjernelse af prostata og blærekirtel (mænd), af livmoder og 2/3 af urinrør (kvinder). - Fjernelse af urinleder
Rekonstruktion af urinleder - Urinleder i skinner i tilfælde af kompression som følge af vækst
- Fjernelse af livmoder
- Fjenelse af æggeleder og -stokke
- Fjernelse af vækster på ekstremiteter
- Implantation af arterie- og veneporte